Månelanding eller ej?

Semi-excentrisk psykedelisk snæversyn - i overført betydning

Månelanding eller ej?

15. January 2019 Ikke-kategoriseret 0

Fake moonlandingHar vi været på månen?

 

I følge NASA, landede mennesker for første gang på månen i 1969.

Har vi mennesker været på månen? Spørgsmålet der deler folk i to grupper og som nok aldrig bliver utvetydigt bevist/modbevist, men derfor kan man jo godt gøre sig sine egne tanker om det.

“Men det må vi nok hellere lade eksperterne om, vi ved jo ingenting om den slags” tænker du måske.
I så fald fornærmer du din egen intelligens på det groveste. Hvorfor skulle du og jeg ikke, som “almindelige” mennesker kunne komme til fornuftige konklutioner bare fordi vi ikke har et afgangsbevis på det ene eller det andet? “eksperterne” er jo kun blevet “eksperter” fordi de har gennemgået skoleforløb lavet af almindelige mennesker og derefter fået et stempel – almindelige menneskers måde at udklække “eksperter” på.

Der fødes ikke supermennesker og standard mennesker, der fødes kun mennesker!
Det der gør mennesker til virkelige “eksperter” i en eller anden retning, er praktisk erfaring indenfor et givent område- Jo mere erfaring, jo mere ekspert.

Påstanden i en given sag er aldrig sandhed for dem den er i opposition hertil, medmindre den er så tydeligt indlysende at den ikke kan afvises. Kan påstanden omvendt ikke modbevises, eller kan det modsatte af påstanden ikke bevises, må påstanden nødvendigvis anses som værende sandheden i denne sag.

Sandheden påstås under tiden at være sandhed af subjektive grunde, såsom stolthed, fordom, ønsket om anderkendelse, frygt for ydmygelse osv. Skal man finde sandheden i en sag skal den belyses fra alle vinkler og vurderes i forhold til almindelig sund fornuft, i forhold til hvad der kan bevises og ikke mindst i forhold til hvad der ikke kan bevises.

Ikke alle der bliver dømt i en evt. mordsag bliver dømt på direkte beviser, men bliver dømt på hvad beviserne siger, og på om deres historie hænger sammen med hvad der er muligt, sandsynligt, logisk, typisk, fysisk muligt osv. Når de indirekte beviser således er stærkere end en eventuel anklagets utroværdige historie om uskyld, kan han findes skyldig – ganske enkelt fordi hans historie ikke kan være rigtig sammenlignet med de overvældende vidnesbyrd om det modsatte.

Det ville være katastrofalt først at vælge udfaldet af en sag for så derefter prøve at få beviserne til at passe ind i en historie der ender med det forudantagede resultat. Ingen ville have tillid til et sådan retssystem – ville du?

På samme måde må man belyse “månelandengen” fra flere sider, før man kan vurdere om man selv vil tro på den eller ej. Jeg siger ikke at man ikke skal tro på månelandingen, men hvis man tror på månelandingen alene fordi man er opflasket med at det er rigtigt, så bør man spørge sig selv om man ikke bare er som en gnu der løber over sletterne alene fordi alle de andre løber og ikke fordi det giver mening.

Vi kender alle det sociale eksperiment med et skjult kamera og en tigger i grimt tøj som beder folk om penge til bussen. Ingen vil give ham noget, han er jo bare en ussel tigger som man ringeagter, men når man giver den samme mand et jakkesæt på og laver samme eksperiment, giver rigtig mange ham nogle mønter eller mindre sedler, hvorfor?

Man bliver bare mere tiltrukket til en der ligner at han “er noget” og automatisk har man også mere tillid til en sådan person selvom man kender ham lige så lidt som ham i det grimme tøj.

Det er min opfattelse at det er det samme der kommer til udtryk når man taler om månelanding. NASA er for stor og magtfuld en institution til at man vil ringeagte dem og deres. Hvis de siger at vi har været på månen så ‘har vi da været på månen’.

Det er det klassiske “kejserens nye klæder”-syndrom, ‘man vil jo ikke være dum’ som folk tænkte da de så den nøgne kejser og erklærede deres bifald til det nye flotte sæt “tøj”, men der var bare ikke nogle beviser på noget tøj, snarere det modsatte. Alligevel accepterede folk magthavernes påstande, på trods af at det modsatte kunne ses.

Med det i baghovedet kan man spørge sig selv om hvad der taler for og imod at månelandingen skulle være go’ nok.

Her er mine egne (og andres) argumenter for og imod at det skulle have fundet sted, det vil føre for vidt at fremlægge og begrunde dem alle, så her er nogle af de mest (efter min mening) tungtvejende.

For:

  • NASA påstår at have været der.
  • Filmklip af at astronauterne går på månen, hopper på månen og placerer et flag på månen.
  • Mange mennesker skulle holde mund med det hvis det var en and.
  • Teknologien til at fake en månelanding var ikke tilstede i 1969.

Imod:

  • Filmklippene er grynede og i sagens natur umulige at verificere ægtheden på.
  • Flaget blafrer på månen hvor der er lufttomt.
  • Der er beviseligt flere end én lyskilde til at oplyse sceneriet. Det kan ses på “astronautens” støvle, en dunk der reflekterer lys på trods af at den er fotograferet fra skyggesiden, for bare at nævne et par stykker.
  • “astronauten” som tager billedet af den anden “astronaut” (det på denne side, lav evt en google-søgning for et større billede) skal være omkring 60 cm højere end ham han tager et billede af, for det er taget i fugleperspektiv.
  • På samme billede står de to “astronauter” direkte overfor hinanden, men deres skygger falder i forskellige retninger.
  • Ingen film/dokumentation af selve landingen på månen (Det mest prestigefyldte og ikoniske ved hele oprationen har de simpelthen valgt IKKE at filme).
  • Ufattelig hurtig og klar kommunikation til og fra månen (og så i 1969). Selv i dag er der forsinkelse på når de kommunikerer med “astronauterne” i “rummet”
  • Sølvpapiragtig og “pappet” rumkapsel.
  • Hvorfor påstår NASA at have været på månen, hvad kan de dog have af motiv? Penge alene ville da ikke få dem til at lyve…
  • Hvis teknologien til at fake en månelanding ikke var tilstede i 1969 så var teknologien til at REJSE til månen og retur igen da SLET IKKE.
  • Man har aldrig været der igen efter de angiveligt gennemførte Apollo “missioner”,  man har ikke længere teknologien til at tage til månen – nå ja, den teknologiske udvikling går jo hele tiden tilbage…
  • Man har angiveligt sendt et rumskib til mars, det har man teknologien til, men månen kan man ikke komme op til “igen”.
  • I dag kan der sidde kameraer i enhver telefon, drone, aktionkamera, overvågningskamera, ur, kuglepen, webkamera og man kunne blive ved, uheldigvis ikke i et milliard dyrt rumprograms landingsmodul så igen har man ikke billeder af “marslandingen” på trods af at kameraer og hukommelseskort på utallige GB koster nada i dag. Endnu et ikonisk og historisk øjeblik valgte man at lade være med at filme. Er man bange for at afsløre noget?
  • Hvor mange mennesker behøvede egentlig at vide at det var fake? Dem der sidder i “kontrolrummet” og kigger på skærme (som vi i øvrigt aldrig ser hvad der er på) kan lige så godt være ført bag lyset. I teorien kunne en halv snes mennesker være direkte indvolveret i løgnen og resten ført bag lyset.
  • NASAa “bedste” våben imod beskyldningerne er at latterliggøre beviserne imod dem, på trods af deres overvældende antal og karakter, i stedet for at modbevise dem, eller endnu bedre; at begynde at bevise noget i det hele taget.

Der er som sagt mange flere ting der kunne trækkes frem men prøv selv at undersøge tingene lidt og se med realistiske briller på det du finder. Prøv eksempelvis at google “bubbles in space” og forklar overfor dig selv og måske endda andre, hvordan der kan være bobler i rummet, og hvis det ikke er bobler, hvad er det så.

Jeg siger bare:

Hvis det ligner en kat, lyder som en kat, går som en kat, hvorfor så ikke bare tro på at det er en kat?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *